Arbejdsområder

Hver dag gør vores medarbejdere en stor indsats for at udvikle, producere, sælge og markedsføre vores mange frugt- og grøntsagsbaserede produkter. Medarbejderne varetager mange forskellige opgaver og har derfor vidt forskellige faglige baggrunde. Du kan læse meget mere om vores forskellige arbejdsområder nedenfor.

Administration

Medarbejderne i vores administration beskæftiger sig med jura, HR, IT og økonomi, hvor der arbejdes med alt lige fra kontrakter og ansættelser til programmering og bogholderi. Medarbejderne er specialister inden for deres område og har typisk en lang eller mellemlang uddannelse.

Vores arbejde med ESG og bæredygtighed ledes af vores juridisk chef.

Fynbo Foods Work Enviroment Arbejdsmiljoe Arbejde Job Copy (1)

Supply Chain

Medarbejderne i vores Supply Chain team beskæftiger sig med indkøb af råvarer, ingredienser og emballage samt varedisponering, ordrebehandling, produktionsplanlægning, logistik og kundeservice. Medarbejderne har typisk en kontoruddannelse, mellemlang eller lang uddannelse.

Kvalitet

Medarbejderne i kvalitetsafdelingen sikrer, at vores produkters kvalitet og fødevaresikkerhed er i top, og at vi overholder lovgivningen i forhold til de lande, hvor produkterne afsættes. Det er også kvalitetsafdelingen, som varetager behandlingen af reklamationer og assisterer ved audits. Medarbejderne har typisk baggrunde som laborant eller en videregående uddannelse inden for fødevarevidenskab.

Fynbo Foods QHES Kvalitet Quality Arbejde Job

Produktudvikling

Medarbejderne i produktudvikling udvikler nye produkter i vores laboratorium. De hjælper også indkøb med at finde nye råvarer og ingredienser samt tester, at de lever op til vores kvalitetskrav. Produktudviklerne er også tekniske specialister i forbindelse med produktoptimering i produktionen. Medarbejderne har typisk en videregående uddannelse inden for fødevarevidenskab eller faglig uddannelse indenfor levnedsmiddelområdet.

Salg

Medarbejderne i salg vedligeholder dialogen med eksisterende kunder og skaber kontakt til nye. Medarbejderne afholder kundebesøg og deltager på messer rundt om i verden, da vores produkter afsættes i mange lande. De har typisk en kommerciel uddannelse og er dygtige til sprog.

Fynbo-foods-work-arbejde-job-marketing-graphic-design-grafisk-design.jpg

Marketing

Medarbejderne i marketingafdelingen planlægger og udfører alle projekt- og marketingaktiviteter. Det er alt lige fra aktivering af sponsorater til sociale medier, web, annoncering, brochurer og udarbejdelse af forskellige designelementer og fotos. Medarbejderne har typisk en baggrund som mediegrafikere eller en videregående uddannelse inden for marketing.

Teknik

Medarbejderne på værkstedet er med til at vedligeholde og sikre, at alle vores maskiner kører optimalt. Det er også teknisk afdeling, som projekterer og styrer udvidelser af maskinparken. Vores reparatører har typisk en uddannelse som elektriker, automatikmekaniker, smed eller maskinmester.

Fynbo-foods-work-arbejde-job-teknik-technician-elektriker-electrician.jpg

Produktion

I vores produktion varetages flere forskellige funktioner. Procesoperatørerne fremstiller vores produkter i store gryder, hvor recepter og procedurer skal følges ad. Industrioperatørerne følger påfyldningen af produkterne i forskellige emballager og kontrollerer, at alt er korrekt. Derudover har vi en række funktioner, der går forud for produktionen, herunder varemodtagelse, inspektion og klargøring. Der er både faglærte og ufaglærte medarbejdere i produktionen.

Lager

Medarbejderne på de forskellige lagre sikrer logistikhåndtering af råvarer, emballage eller færdige produkter. Vi har både faglærte og ufaglærte medarbejdere på vores lager.

Fynbo Foods Work Lager Storage Arbejde Job
Søg job