Friske passionsfrugt cheesecake med en sprød mandelbund

Elegant og frisk cheesecake med smag af passionsfrugt på en bund af hakkede mandler og kiks. Perfekt dessert til gæster!

Fremgangsmåde

Så nemt er det

  • Antal personer 10 pers.
  • Tilberedningstid 25 min.
  • Bagetid 1-2 timer
  • Print
  • Share

Bund
Smørret smeltes og nedkøles mens mandlerne hakkes og kiksene knuses groft. Smørret blandes med mandlerne og kiksene.
Massen trykkes ned i en rund springform med en diameter på ca. 26 cm. Bunden sættes på frost i 20 min.

Passionsfrugt/ostecreme
Fløden piskes til flødeskum. Flødeosten røres lidt blød med en håndmikser. ½ glas Fynbo Classic passionsfrugtkagecreme piskes i flødeosten, mens håndmikseren kører i højeste hastighed til ostecremen, er ensartet.
Resten af Fynbo Classic passionsfrugtkagecremen blandes i. Flødeskummet vendes til sidst i ostecremen.

Bunden tages ud af fryseren og ostecremen fordeles hurtigt og pænt over kiksebunden. Bund med ostecreme stilles på køl i 2 timer eller helst natten over. Ostemassen løsnes med en kniv fra kanten af formen, hvorefter kanten fjernes.

Marengs
Æggehviderne piskes stive. Flormelis drysses ned i æggehviderne, sammen med salt og citronsaft.
Bages ved 180 grader i 1-2 timer afhængig af størrelsen. Marengsene skal være tørre og slippe bagepapiret, når de er færdige.

Marengsene kan opbevares i en lufttæt bøtte indtil de skal bruges.

Kagen pyntes lige før servering med marengs.

Tip! Ostecremen kan også laves med hindbærsmag ved i stedet at anvende Fynbo Classic hindbærkagecreme.

Ingredienser

Det skal du bruge

Bund
125 g Digestive kiks
100 g smør
100 g mandler

Passionsfrugt/ostecreme
400 g flødeost
2 dl fløde
2 glas Fynbo passionsfrugt kagecreme

Marengs til pynt
160 g flormelis
80 g æggehvide
1 tsk citronsaft
1 knsp salt

Fynbo-classic-bagefast-passionsfrugt-kagecreme.png