Respekt for mennesker og natur

Fynbo Foods er autoriseret af Fødevarestyrelsen til fremstilling af økologiske fødevarer. Al økologisk produktion kontrolleres af Fødevarestyrelsen og må bære det obligatoriske fælles EU økologi mærke samt det danske Ø-mærke.

Økologiske fødevarer er fremstillet efter principper, der tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Økologiens produktionsprincipper er med til at nedbringe den totale kemiske belastning af vores natur.

Fynbo Foods er certificeret af Flo-Cert GmbH efter internationale Fairtrade Standard. Det betyder, at Fynbo Foods må fremstille produkter, der bærer det internationale FairtradeMærke.

Fairtrade er en international mærkningsordning, der har til formål at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika samt fremme miljøbeskyttelse. Omkring 1,5 million bønder og arbejdere nyder godt af organisationens arbejde og organisationen holder øje med, at nationale aftaler om mindsteløn og arbejdsforhold overholdes, samt at der skabes en positiv vækst ved f.eks. at bygge skoler eller investere i forbedring af dyrkningsmetoder.