Medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv

Fynbo Foods er en arbejdsplads i rivende udvikling. Virksomheden startede op i 2002, og siden er det på mange områder lykkedes os at blive den førende indenfor branchen. Et tempo og en udvikling, der kun kan lade sig gøre ved at have de bedste medarbejdere.

En virksomhed består nemlig ikke af mursten, men af medarbejdere og hos Fynbo Foods anser vi medarbejderne for værende virksomhedens vigtigste aktiv og den altafgørende ressource for fortsat vækst og succes. Vil vi være den bedste i branchen, må vi derfor også have de bedste medarbejdere.

Per Kristiansen, Produktionschef


Nedenfor kan du læse om nogle af vore dygtige medarbejdere - medarbejdere som måske kan blive dine næste kollegaer.

Til højre ses Dinh Tam Nguyen, der er ansat som maskinoperatør, hvor han betjener de fuldautomatiske tappe- og pakkeanlæg. Tam startede på virksomheden for otte år siden som ufaglært, men havde et ønske om at uddanne sig og er derfor nu i gang med en uddannelse som industrioperatør. Det betyder at hverdagen for Tam i øjeblikket veksler imellem skolegang, praktikopgaver og hans normale arbejde på fabrikken.

Tam kom til Danmark fra Vietnam i 1982 og var blandt de allerførste vietnamesiske bådflygtninge, som kom til Hjørring. Tam er nu gift og har fire børn. Sammen med familien rejser Tam ca. hvert andet år til Vietnam for at besøge sin familie. I fritiden kan han godt lide at spille badminton og bordtennis. 


Til venstre ses Jan Christensen, der er ansat på færdigvarelageret, hvor Jan er ansvarlig for lagerstyringen. Det daglige arbejde omfatter primært pakning, transportsikring, opmærkning og forsendelse af ordrer.

Jan er samlevende og har to børn. Han er uddannet butiksassistent og har efterfølgende arbejdet på lager. Fritidsinteresserne omfatter fodbold og badminton, ligesom Jan gerne vil ud at rejse – sidst gik turen til Afrika, hvor Jan  var på ekspedition til toppen af Kilmanjaro.


Til højre ses Jesper Juul Nielsen, der er ansat som reparatør i vores vedligeholdelsesafdeling. Jesper er uddannet elektriker og har i en lang årrække oparbejdet stor erfaring indenfor service og vedligeholdelse af fødevaremaskiner, samt opbygning af nye maskiner. Jesper har desuden stor kompetence indenfor arbejde i rustfrit stål, pneumatik, el-styring, samt programmering af PLC styringer.

Jesper bruger en del af sin fritid på dykning i Vesterhavet ud for Løkken og om foråret går turen til Egypten, hvor han dykker efter vrag i Rødehavet.


Til venstre ses Susanne Andersen, som er ansat i kundeservice, hvor arbejdet omfatter alt fra produktionsplanlægning, rekvirering af råvarer og emballage til ordrebehandling og fakturering. Susanne har, som overbygning på hendes HH eksamen, en merkonom uddannelse i intern og ekstern regnskab.

Susanne er samlevende og har tre børn. Fritiden bruges sammen med familien, især med hus og have.

 Fynbo Foods er en røgfri virksomhed.


Se TV2's udsendelse om at være på job hos Fynbo Foods A/S - Klik på linket nedenfor.

På job hos Fynbo Foods A/S